Den franske forfatter Valentine Goby kommer til København fra d. 30. november. til d. 2. december i anledning af udgivelsen af den danske oversættelse af hendes roman Qui touche à mon corps je le tue og for at fortælle om sin seneste roman Banquises.

  • onsdag d. 30. november, kl. 18.00: Den Franske Bogcafé
    (Fiolstræde 16 ; 1171 Kbh K)
  • torsdag d. 1. december, kl. 11.00-13.00: Københavns Universitet/Romansk Institut, 24.2.11
    (Njalsgade 128-130 ; 2300 Kbh S)
  • torsdag d. 1. december, kl. 18.00: Løve’s Bogcafe
    (Vesterbrogade 97 B ; 1620 Kbh V)

I foråret 2010 var Valentine Goby på et flere uger langt skriveophold i Grønland. Opholdet gav inspiration til en meget smuk roman om fravær og udslettelse – menneskers såvel som områders.

I Den der rører ved min krop dræber jeg (Qui touche à mon corps je le tue), følger man i løbet af én enkelt dag i sommeren 1943 tre triste skæbner: Marie G., en englemagerske, som venter på sin dødsstraf, Lucie L., en kvinde, som har aborteret alene i mørket i sit værelse samt bødlen Henri D. Uden at kende til hinandens skæbner, affinder de sig hver især i stilhed med deres smerte. De venter…