Studieliv

Som studerende i Frankrig er der masser af muligheder for at gå ud, både i Paris og i resten af Frankrig. Eneste problem er at vælge mellem de mange aktiviteter! Der er arrangementer, som er organiseret af studenterorganisationer, ligesom der er biografer, teatre, koncerter, museer og masser af barer og diskoteker.
CROUS’ aktiviter
CNOUS (Centre national des oeuvres universitaires et scolaires) er en offentlig instans, som hjælper studerende i Frankrig inden for diverse områder af studenterlivet: bolig, restauranter, legater, foreninger mm. De regionale afdelinger af CNOUS hedder CROUS (Centre régional des oeuvres universitaires et scolaires).

CROUS står for en række kulturelle tiltag for studerende som for eksempel  kulturcentre, studenterhuse og kunstgallerier. De kulturelle aktiviteter finder også sted på kollegierne, hvor der arrangeres teater, dans, fotoudstillinger osv. Læs mere her.

Biografer
Såvel i som uden for Paris er der masser af biografer, hvor der vises både nye og ældre film. Af og til er der også filmfestivaler over et bestemt tema eller en bestemt instruktør. Med et studenterkort kan man få rabat på billetten.
Biografernes program kan man finde på nettet her: www.allocine.fr

Musik og teater

På internettet finder man også teatrenes programmer, spillesteder, priser osv.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man vil gå i teatret, til koncert – eller noget helt tredje, så kan disse sider måske være til inspiration. Her kan man også læse om diverse rabatordninger (op til 50% reduktion):

- www.sortiraparis.com

- www.ticketac.com

- www.billetreduc.com

- www.fr.lastminute.com

Museer

Både i Paris og i provinsen er der mulighed for at gå på museum og besøge diverse udstillinger: