Skip to Content

20 apr / 26 maj - København K

The Silents Worlds – udstilling med Julien Mauve (FR)

JULIEN MAUVE. The Silent Worlds

20. April – 26. Maj 2017

 

In the Gallery præsenterer en ny udstilling med Julien Mauve. The Silent Worlds, viser et udvalg af værker fra de to serier After Lights Out og Headland of Dreams.

Den franske kunster Julien Mauve skaber fotografiske narrativer, som befinder sig i grænselandet mellem drøm og virkelighed. Fra hans fotografier strømmer en tusmørkestemning, som både rummer skønhed og noget foruroligende. Det blå mørke ophæves af enkelte udéfinerbare lyskilder, som bidrager til fotografiernes filmiske islæt og understreger den symbolske betydning af lys som en kilde til liv, håb og menneskeligt nærvær.

After Lights Out 2013 – 2016 tilbyder en kommentar til den måde, hvorpå mørket er blevet fordrevet fra vores moderne verden, hvor man altid har kunstigt lys ved hånden. På paradoksal vis medfører udslettelsen af natten at betydningen af lys også reduceres. I sine fotografier genindfører Julien Mauve mørket og placerer lyskilden i midten af billedets spændingsfelt.

Værkerne som udgør serien Headland of Dreams, 2014 -2015 er inspireret af et prosadigt af Victor Hugo med titlen “Promontorium somnii”, som beskriver et besøg til den franske astronom François Aragos observatorium. Det tilbyder en filosofisk vinkel på den mulige sameksistens af virkelighed og drøm og hævder at “søvn ikke er en formel nødvendighed for at drømme”. Som en replik til dette er billederne i serien korte overgangsglimt af en anden virkelighed, et forsøg på at finde en drømmeagtig tilstand i det vågne liv og afslører denne “verden som ikke eksisterer, men alligvel findes”.

Udstillinger, København

Nyttige Informationer

In The Gallery

20 apr / 26 maj

Dronningens Tværgade 19
1302 - København K