KØBENHAVN I UDVIKLING – Set med franske øjne
Fotoudstilling af François Debains

Fernisering d. 12. oktober kl. 18-22 på Institut français, Studiestræde 5, i forbindelse med Kulturnatten. Se facebookevent her.

Udstillingen tager afsæt i projektet Urban Explorer Copenhagen (UECPH), som blev startet i 2016 af kunstneren Francois Debains. Med en baggrund i byplanlægning og bæredygtigt design udforsker og fotograferer François Københavns gader og kvarterer i konstant søgen efter de mindre kendte steder, som indbyder til  fordybelse. Hans fotografier portrætterer også alle byens nye kvarterer, som på nyskabende og ofte overraskende vis udfylder en moderne europæisk hovedstads behov for både rekreative aktiviteter og infrastruktur, som sætter borgeren i centrum.

François’ rødder og baggrund kommer tydeligt til udtryk i hans tilgang til fotografiet og i hans udforskning af byen således som udstillingen “København i forandring” også vidner om. På kunstnerisk vis giver han et originalt blik på byen og dens mange facetter.

UECPH tilbyder byvandringer (til fods og til cykel mm.), hvor man kan få introduktioner til byens nye arkitektur og byplanlægning. Disse ture henvender sig både til privatpersoner samt til skoler og virksomheder og har til formål at vise andre sider frem af København end dem man finder i de gængse turistguider.  I turene indgår en blanding af byplanlægning, arkitektur street art og fotografi. UECPH har samarbejdet med festivaler som Roskilde Festival, Copenhagen Photo Festival, Kulturhavn, 48timer Nørrebro, Meeting Of Styles, hvor de har udviklet PR- strategier og arrangeret forskellige aktiviteter.
urbexplorer.dk: