“Videreførsel af  Kulturarven – Pierre Paulin & Marcel Gascoin”

I anledning af 3daysofdesign er Institut français du Danemark og GUBI Design Company gået sammen for at kaste lys over nyproducerede møbler af de berømte franske designere Pierre Paulin og Marcel Gascoin. Udstillingen vil finde sted i salon’erne på Den Franske Ambassade for at understrege den vigtige rolle, som begge designere spillede i efterkrigstidens Frankrig. Både Paulin og Gascoin var i deres samtid nøglefigurer, der var med til at revolutionere og demokratisere hverdagsmøbler, som de tilførte en særlig skandinavistk æstetisk.

Det nyklassicistiske Thottske Palæ huser Den Franske Ambassade, som er rigt udsmykket med kunst og kunsthåndværk såsom vægtæpper fra Les Gobelins, møbler fra det 18. og 19. årh. Samt skulpturer og malerier, som tidligere har udsmykket franske slotte og officielle bygninger I Frankrig.

 

Udstillingen er åben i følgende tidsrum:

Fredag d. 24. maj kl. 14-17

Lørdag d. 25. maj kl. 12-15

Adgang er gratis, men man skal reservere på forhånd via billetto