Den online uddannelsesmesse giver dig mulighed for at chatte direkte med repræsentanter fra en lang række franske uddannelsesinstitutioner. Du kan således få svar på praktiske spørgsmål omkring ansøgningsprocesser, optagelseskrav, finansiering og livet som studerende i Frankrig. Alt dette på nettet.

Portalen er allerede åben, så du kan kigge nærmere på mulighederne for at læse i Frankrig og forberede de spørgsmål, som du ønsker at stille via chattene, som forløber fra d. 7. – 25. november.

Programmet for chattene kan ses her og vil finde sted på messens Facebook side.

Du vil kunne stille spørgsmål på engelsk eller fransk til de franske deltagere via en offentlig live chat.
Desuden vil det være muligt at chatte direkte med en repræsentant for Campus France Danmark mandag d. 21. november mellem kl. 11 og 12 om mere generelle spørgsmål angående studier i Frankrig. Den virtuelle uddannelsesmesse organiseres af Campus France i Danmark, Estland, Finland, Norge og Sverige.

Du kan se listen over de franske uddannelsesinstitutioner, som deltager her.

Du finder yderligere information om uddannelsesmessen på Nordic Online Meetings 2016!