Robert Bresson /Mellem engle og djævle

Cinemateket fortsætter Bresson-serien fra 2014 og præsenterer nu seks af den franske minimalist-mesters film, bl.a. ’Syndens engle’, ’Four Nights of a Dreamer’ og ’Blodpenge’.
 

Det første møde med en Robert Bresson-film er altid mærkværdigt. De fleste af den franske instruktørs 13 spillefilm er indspillet med amatørskuespillere med en uteatralsk, nogle ville kalde det en uvirkelig fremtræden. Figurer med udtryksløse ansigter – selv når situationen logisk set synes at kalde på gråd eller raseri. Som et opslagsværk skælmsk formulerer det: ”Hans mest konsekvente rolleindehavere er derfor æslet i ’Hvad med Balthazar?’ og ridderne i ’Lancelot du Lac’, hvis rustninger blokerer effektivt for personlige lidenskaber.”

Det er mærkværdigt. Men dog ikke mere mærkværdigt, end når stumfilmens gamle stjerner taler højt med armbevægelser og øjenbryn, eller når animerede figurer i en tegnefilm kan kalde på vores medfølelse. Der er en kort undren, til man har vænnet sig til den ikke-naturalistiske præmis – derefter er den der bare. Man skal med andre ord ikke lade sig afskrække. For Bressons mekaniske stil har dog en pointe.

I ’En dødsdømt flygter’ beskriver han en fangeflugt nærmest i realtid og uden de sædvanlige undvigelsesklicheer. I ’Lommetyven’ fikserer han på lommer og deres æggende tegnebøger og ure snarere end på titelfigurens anspændthed. I ’Blodpenge’ begår hovedpersonen rovmord uden synlig brødebetyngethed. Alt sammen voldsomme handlinger, som Bresson respekterer og betoner. Han lader os bare ikke glemme, at vi ser film imens.

“En film er ikke spectacle. den er fortrinsvis en stil,” sagde Robert Bresson (1901-99) med kritisk reference til den klassiske films fædre – filmmagere, der som Griffith og så den dramatiske fremdrift og selvforglemmelsen som de vigtigste succesparametre. Med stadig uovertruffen kompromisløshed opdyrkede Bresson en stil, som afsværger biograffilmens traditionelle virkemidler, herunder psykologi og ydre dramatik. Ja, det gjaldt sågar brugen af professionelle skuespillere, stjerner eller ej.

Bresson giver os ikke lov at ’forsvinde’ i empatiens land, og derfor sanser man hans stil mere end hans fortællinger. Udsagnets form og pointe bliver mere synlig end den følelse, vi plejer at få budskaberne ind via. Det er stil over spectacle, javist, men måske vigtigere budskab og substans over eskapisme.

Og så er Bresson fortsat moderne i sin attituderelativisme. Som når han i ’Djævelen måske’ på sin egen distancerede facon synes at bekræfte hovedpersonen Charles i dennes afgrundsdybe sortsyn, men samtidig hylder til den ungdom, der ikke bare er ligeglad med verdens deroute.

Rainer Werner Fassbinder var som Berlinale-jurymedlem med til at give Bresson Juryens Specialpris for ’Djævelen måske’ – sammen med følgende lovprisning: ”I fremtiden – og denne verden består sikkert endnu et par tusind år – vil denne film fremstå vigtigere end alt det lort, der lige nu betragtes som vigtigt.”

Serien er – med et par gengangere – en forlængelse af Cinematekets Bresson-kavalkade i 2014, som begge er arrangeret i samarbejde med Institut Français.

Syndens engle

Syndens engle
 
Den velstående unge kvinde Anne-Marie følger sit kald og bliver nonne i et kloster, der tager sig særligt af kvinder under afsoning af fængselsstraf. Særligt én kvinde fascinerer hende, nemlig Thérèse, der stædigt hævder sin uskyld, og som efter endt afsoning myrder den mand, der fik hende bag tremmer. Det moralske dilemma rammer for alvor Anne-Marie, da Thérèse opsøger hende for anden gang. ’Syndens engle’ skulle egentlig have heddet ’Byttehandlen’, men producenterne bag filmen mente ikke, at den titel var salgbar nok. Bresson arbejdede for en sjælden gangs skyld med professionelle skuespillere, og den hører til hans mest klassisk fortalte. Men temaerne er vintage Bresson – og filmen foregriber hans senere forkærlighed for fængselscellen som dramatisk location.
Medvirkende: Renée Faure, Jany Holt, Sylvie, Mila Parély
Originaltitel: “Les Anges du Péché”
Instruktør: Robert Bresson

Frankrig, 1943

35mm, 96 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

torsdag 15.06.17, Kl. 17:00

 
lørdag 24.06.17, Kl. 14:15

 
 

Djævelen måske

Djævelen måske
 
”Ung mand begår selvmord på Père Lachaise-kirkegården,” forkynder en avisoverskrift i filmens begyndelse. Halvanden time senere ved vi hvorfor. Charles (Antoine Monnier) er en højt begavet 20-årig parisisk knægt, der omgiver sig med intellektuelle marxister, nihilister, anarkister og miljøaktivister; et fletværk af modstridende interesser med det til fælles, at de alle mener at have fundet Svaret. Charles går i dialog med sine venner, men har modsat dem et falkeblik for tankesættenes huller, ja måske ligefrem hulhed. På sin egen distancerede facon synes Bresson at bekræfte Charles i hans sortsyn, men samtidig er filmen en hyldest til den ungdom, der ikke bare er ligeglad med verdens deroute. Rainer Werner Fassbinder var som Berlinale-jurymedlem med til at give Bresson Juryens Specialpris og følgende lovprisning: ”I fremtiden – og denne verden består sikkert endnu et par tusind år – vil denne film fremstå vigtigere end alt det lort, der lige nu betragtes som vigtigt.”
Medvirkende: Antoine Monnier, Tina Irissari, Henri de Maublanc, Laetitia Carcano
Originaltitel: “Le diable probablement”
Instruktør: Robert Bresson

Frankrig, 1977

35mm, 97 min.
Danske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

onsdag 17.05.17, Kl. 16:45

 
 

The Trial of Joan of Arc

The Trial of Joan of Arc
 
Akkurat som Dreyers 1928-genfortælling af processen mod Jeanne d’Arc er Robert Bressons film fra 1962 baseret på de historiske sagsakter fra 1431, hvor den cirka 19-årige bondedatter, heltinde og krigsfange blev dømt til døden ved en politisk tilsmudset rettergang i den franske by Rouen. Det er en sand historie så spektakulær, at den er fortalt talrige gange på film – men aldrig så stoisk og minimalistisk som hos Bresson, hvis fortolkning ikke uden grund er blevet kaldt anti-ekspressionistisk: Vi ser ikke Jeanne d’Arc kaste lidende blikke mod himlen, men en indadvendt pige (Jeanne spilles af med nedslået blik af Florence Delay). Vi ser ikke retssagens tilskuere, hører blot deres tilråb – sådan som de må være blevet sanset med nedslået blik! En sjælden film, hvor ordet får vægt. Filmen blev køligt modtaget i sin samtid, men er efterfølgende blevet restitueret. Den har i dag 100 procent positive anmeldervurderinger på sitet rottentomatoes.com.
Medvirkende: Florence Delay, Jean-Claude Fourneau, Roger Honorat
Originaltitel: “Le procès de Jeanne d’Arc”
Instruktør: Robert Bresson

Frankrig, 1962

35mm, 65 min.
Svensk/finske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

søndag 04.06.17, Kl. 14:30
torsdag 22.06.17, Kl. 21:00
 

Four Nights of a Dreamer

Four Nights of a Dreamer
 
“En overordentlig smuk og essentiel film,” skrev den store amerikanske kritiker Dave Kehr om Robert Bressons versionering af Dostojevskij-romanen ’Hvide nætter’. Ung mand møder ung kvinde på vej til at kaste sig i Seinen fra Pont-Neuf. Samtalen redder hende, og de mødes de kommende nætter og taler om stort og småt – hos Bresson mest stort. Men på fjerdenatten dukker den mand op, som kvinden havde ventet forgæves på ved deres første møde. Fortællestilen er spartansk som altid hos Bresson, men der er en ny drømmeagtig puls i skildringen af Paris’ natteliv, mere humor og mere erotisk sanselighed end ellers set. Nok Bressons mest sekulært beåndede værk.
Medvirkende: Isabelle Weingarten, Guillaume des Forêts, Jean-Maurice Monnoyer
Originaltitel: “Quatre nuits d’un rêveur”
Instruktør: Robert Bresson

Frankrig, Italien, 1971

35mm, 82 min.
Svenske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

tirsdag 30.05.17, Kl. 21:15

 
torsdag 08.06.17, Kl. 19:00
 

Blodpenge

Blodpenge
 
En falsk 500 franc-seddel sættes i omløb af en ung mand optændt af selvretfærdig harme. Bedrageriet får en forurettet butiksejer til selv at snyde en kunde, den naive funktionær Yvon. Det får katastrofale konsekvenser. Bressons film, der er løst inspireret af en Tolstoj-novelle, er et stykke enestående filmkunst. En overvældende sørgelig film at miste alt, om naboskabet mellem uskyld og skyld. En film, som formår at være poetisk, nærmest spirituel, og dog er mere renset for sentimentalitet end en medicinsk logbog. ‘Blodpenge’ var ifølge Bresson selv ”den film, jeg er mest tilfreds med – i hvert fald den film, der har overrasket mig mest bagefter.” Filmen vandt instruktørprisen i Cannes og blev Bressons sidste film.
Medvirkende: Christian Patey, Sylvie van den Elsen, Michel Briguet, Caroline Lang
Originaltitel: “L’Argent”
Instruktør: Robert Bresson

Frankrig, 1983

DCP, 85 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

lørdag 27.05.17, Kl. 19:30
 

Hvad med Balthazar?

Hvad med Balthazar?
 
Filmen skildrer æslet Balthazars liv og død. Efter en lykkelig barndom blandt kærlige børn går han fra den ene ejer til den anden – mange af dem misrøgter det stakkels dyr. Parallelt med æslets liv følger vi pigen Marie, der i sin tid navngav ham. Hendes liv er også præget af misbrug og svigt fra menneskene omkring hende. Balthazar ender dog sine dage hos en gammel møller, der tror, dyret er en genfødt helgen.
Medvirkende: Anne Wiazemsky, Walter Green, François Lafarge, Jean-Claude Guilbert
Originaltitel: “Au hasard Balthazar”
Instruktør: Robert Bresson

Frankrig, Sverige, 1966

35mm, 95 min.
Danske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

lørdag 10.06.17, Kl. 21:30
torsdag 29.06.17, Kl. 19:30