Det franske drama ‘De uskyldige’ foregår i Polen i 1945, som den unge franske læge Mathilde bliver sendt til af Røde Kors.

Kvinden skal assistere med behandlingen af overlevende fra de tyske koncentrationslejre, men en dag søger en nonne hendes hjælp, og sammen tager de til et kloster.

Lægen opdager, at flere af søstrene har været udsat for overgreb af de sovjetiske soldater og er blevet gravide. Nonnerne kan ikke forene deres tro med deres graviditet, og nu er Mathilde deres eneste håb.

I filmen medvirker Lou de Laage, som var en af Shooting Stars på Berlin Film Festival og Agata Kulesza fra den prisvindende polske film, IDA. Filmen er instrueret af Anne Fontaine, der også stod bag film som PERFECT MOTHERS og COCO FØR CHANEL.
DE USKYLDIGE havde gallapremiere på årets Sundance Festival og kan opleves i Gloria Biograf fra d. 5. januar 2017.

 

Anne Fontaine, Frankrig/Polen 2016, 115 min.
Medvirkende: Lou de Laage, Agata Kulesza m.fl.
Filmen vises med danske undertekster