Wine Calling af Bruno Sauvard

29. okt. kl. 19.00 i Grand Teatret (KBH) og Øst for Paradis (AAR) 

Også i vinens fine verdens trives modkulturer. F.eks. naturvinsdyrkerne. ’Wine Calling’ (titlen alluderer til rockrebellerne i The Clash) tager os med i kulissen i det allersydligste Frankrig, hvor rebelske vinavlere opererer i skyggen af Pyrenæerne. Der er mere end 3.000 vinavlere i Frankrig, men mindre end tre procent af disse benytter biodynamiske eller naturlige metoder til vinproduktion. Ikke sært, at de af de, som gør, er en smule mistroiske over for filmholdet.

Bruno Sauvard får dog opbygget en gensidig tillid og kommer efterhånden helt ind under huden på den umage flok af vinavlere, familie og venner, som filmen følger over ét år. Filmen er lokal i afsættet, men slår et globalt slag for smag og bæredygtighed – og ligesom filmens vine krydser den ubesværet grænser.

Genre: Dokumentar, 90 minutter
Fransk tale, dansk tekst
Rettigheder: Njutafilm