The Sisters Brothers af Jacques Audiard

3. juni kl. 19.00 i Grand Teatret (KBH) & Øst for Paradis (AAR)

Forpremiere i samarbejde med Camera Film

Jacques Audiard (’Profeten’, ’Smagen af rust og ben’) leverer sin første om ikke komedie, så i hvert fald regulært morsomme film. Og for den modtog han Sølvløven (bedste instruktør) i Venedig, hvor konkurrencen ellers var mere end skarp. ’The Sisters Brothers’ er en fransk produktion, men udspilles i det vilde vesten engang i 1850’erne. Brødrene Eli og Charlie Sisters er to notoriske drabsmænd og nådesløse dusørjægere. Nu er de på jagt efter Hermann Kermit Warm, som efter sigende skulle have fundet en genial måde at finde guld på. Han skylder en god sum penge og skal fanges – død eller levende. Helst det første. ’The Sisters Brothers’ er baseret på Patrick Dewitts roman af samme navn – kongenialt iscenesat af Audiard, som har skabt en svært klassificerbar film – måske den bedst Coen-film, som ikke er instrueret af brødrene selv. Også skuespillerne – med Joaquin Phoenix, John C. Reilly og Jake Gyllenhaal i hovedrollerne – ser ud til at have en fest.

Medvirkende: Joaquin Phoenix, John C. Reilly, Jake Gyllenhaal, Riz Ahmed m.fl.

Drama, Komedie, 120 min

Engelsk tale & dansk tekst

Frankrig, Spanien, USA 2018

Rettigheder: Camera Film