Normandie Nue af Philippe Le Guay
19. nov. kl. 19.00 i Grand Teatret (KBH) og Øst for Paradis (AAR)

Efter ‘Cykeltur med Molière’ og ‘Kvinderne på sjette sal’ er Philippe Le Guay tilbage med en ny film, som kombinerer ’feel good’ med social og politisk tæft. Mêle-sur-Sarthe er en charmerende lille by i Normandiet. Men som i resten af Frankrig kæmper bønderne for deres overlevelse. Borgmesteren Georges (François Cluzet) er med på barrikaderne, men har svært ved at få mediernes opmærksomhed. Ved et tilfælde passerer den verdensberømte fotograf Newman (Toby Jones) forbi og forelsker sig i stedet. Han vil at hele landsbyen skal stille op til et gruppebillede. Og så kan Mêle-sur-Sarthe måske komme på landkortet alligevel. Der er bare én hage ved projektet: Alle skal stille op uden tøj på.

Medvirkende: François Cluzet, Toby Jones, François-Xavier Demaison m.fl.
Genre: Drama, komedie, 105 minutter
Fransk tale, engelsk tekst
Rettigheder: SND