20. Nov – 19.00 i Grand Teatret (KBH) & i Øst for Paradis (AAR)

Forpremiere i samarbejde med Another World Entertainment

Fanny Ardant er bedst kendt som skuespiller, men hun er faktisk også en ferme og rutineret instruktør. Det kan man forvisse sig om med ’Le divan de Staline’, hvor hun formår at få Gérard Depardieu til at spille på hele registret i rollen som Josef Stalin. Den sovjetiske diktator skal sidde model for en kunstner, og filmen følger hele den kunstneriske proces. Samtidig oplever vi Stalins natlige rollespil og eskapader med elskerinden (spillet af Emmanuelle Seigner), hvor de blandt andet ’leger’ psykoanalyse – med hende i rollen som Sigmund Freud. Filmen er baseret på en roman af Jean-Daniel Baltassat.

Medvirkende: Gérard Depardieu, Emmanuelle Seigner, Paul Hamy, François Chattot  m.fl.
Drama-komedie, 92 min.
Fransk tale og engelsk tekst
Frankrig, 2017

Grand Teatret :
Mikkel Bryggers Gade 8 – 1460 København K
Reservation: tlf. 33 15 16 11 eller www.grandteatret.dk

Øst for Paradis :
Paradisgade 7-9 – 8000 Aarhus
Reservation : tlf : 86 19 31 22 eller www.paradisbio.dk