27/2 kl. 19.00 i Grand Teatret (KBH) & Øst for Paradis (AAR) – Forpremiere i samarbejde med Scanbox

Den dødeligt syge forfatter Louis (Gaspard Ulliel) er på vej hjem til en middag med sin familie, som han ikke har set i 12 år. Hans mor (Nathalie Baye) har efter bedste evne holdt sammen på familien siden Louis’ pludselige afrejse. Nu skal de samles igen, men hans temperamentsfulde søskende (Vincent Cassel og Léa Seydoux) og hans introverte svigerinde (Marion Cotillard) bærer hver især på deres egne hemmeligheder. Det kan ikke undgå at blive en meget eksplosiv familiesammenkomst. Fransk-canadiske Xavier Dolan – sidst aktuel med ‘Mommy’ – er lidt af et wunderkind. I en alder af 27 år har han allerede seks film på sit CV. ‘Det er bare verdens undergang’ blev belønnet med Juryens Grand Prix i Cannes.

  • Medvirkende: Vincent Cassel, Marion Cotillard, Nathalie Baye, Léa Seydoux m.fl.
  • Drama
  • 97 min
  • Fransk tale & dansk tekst
  • Canada, Frankrig 2016
  • Scanbox