23. april kl. 19.00 i Grand Teatret og Øst for Paradis

Forpremiere i samarbejde med Filmbazar

Efter deres skilsmisse får Myriam og Antoine delt forældremyndighed over deres søn. Stik mod ønsket fra den 13-årige Julien, der med ét bliver gidsel for en jaloux og voldelig far og skjold for en terroriseret mor; skubbet ud over grænserne for, hvad et barn kan bydes. Der er lavet mange fine film om børn i brudte ægteskaber, men ingen som ‘Custody’, der rammer durk ned i hverdagens terror og skildrer angst og aggressioner med en spænding og nerve, der minder mere om Roman Polanskis ‘Chok’ end ‘Kramer mod Kramer’. Thrilleren er mesterligt instrueret af den debuterende Xavier Legrand, der ved præcis, hvad han vil med hver eneste scene. Og hudløst spillet ikke mindst af unge Thomas Gioria, der bærer den krævende rolle som Julien med hjerteskærende naturalisme.

Med: Denis Ménochet, Léa Drucker, Thomas Gioria m.fl.
Drama, 93 minutter
Fransk tale, dansk tekst
Filmselskab: Filmbazar