Grand Teatret og Øst for Paradis, d. 19 februar kl. 18.30 – bestil dine billetter online

Forpremiere i samarbejde med Camera Film

‘Jeg tror, at det er svært at elske en film mere end denne,’ udtalte juryformand Pedro Almodóvar, da Robin Campillos på én gang gribende, humoristiske og filmkunstnerisk prægnante drama havde verdenspremiere i Cannes, hvor filmen vandt både juryens Grand Prix og de internationale kritikeres pris. Filmens omdrejningspunkt er en gruppe aktivister i 1990’ernes Paris. AIDS-epidemien raser, mens myndigheder og medicinalindustri ser passivt til. Frustrationen vokser blandt aktivisterne i Act Up, som tvinges til at tage drastiske metoder i brug for at blive hørt. Parallelt med det store, politiske drama, kæmper hver især med det private: Kærligheden, håbet og døden.

Med: Nahuel Pérez Biscayart, Arnaud Valois and Adèle Haenel m.fl.
Drama, 140 minutter
Fransk tale, dansk tekst
Filmselskab: Camera Film