I 2015 fulgte Signe Roderik en gruppe dansere fra Den Kongelige Ballet, da de gæstedansede på The Joyce Theatre i New York. ‘Bournonville Today’ viser uddrag fra 3 af Bournonvilles balletter. Som et lag til dansen giver tre af de helt store balletanmeldere, Deborah Jowitt, Alistair Macaulay og vores egen Erik Aschengreen, deres bud på det særegne ved Bournonvilles værker og hvorfor hans balletter stadig er aktuelle i dag. I ‘The Art Of Silence’ stilles skarpt på de såkaldte karakterdansere. Filmens fortæller, Morten Eggert, fortæller om traditionen bag dette sofistikerede håndværk, og hvordan det er blevet omhyggeligt bevaret gennem generationer af store kunstnere. Visningen indledes af Erik Aschengreen.

Fransk-danske Auguste Bournonville (1805-1879) var solodanser, koreograf og balletmester ved den Kongelige Ballet. Han studerede ved pariseroperaen, hvor han senere var tilbage og optrådte flere gange. Igennem ham forbindes fransk-danske ballettradition på smukkeste vis. Blandt hans vigtigste værker regnes især ‘Sylfden’, ‘Napoli’ og ‘Elverhøj’.

Søndag d. 10. juni kl. 16.30 i Grand Teatret, 56 min. Billetter her