den franske forfatter Delphine de Vigan deltager i festivalen Louisiana Literature fredag d. 24. august (12.30) og lørdag d. 25. august (12.00).

Oplæg på fransk med dansk oversættelse 

Delphine de Vigan er født i Boulogne-Billancourt i 1966. Hendes første roman med selvbiografiske undertoner, Jours sans faim (Grasset), udkom i 2001 under pseudonymet Lou Delvig, og hurtigt herefter tog hun hul på en litterær karriere med god omtale og en bred læserskare. No et moi (JC Lattès, 2010) blev oversat til mere end 20 sprog og opnåede i 2008 “le Prix des libraires”, Rien ne s’oppose à la nuit (JC Lattès, 2011) fik bl.a. “le Prix Renaudot des lycéens” og “le grand prix des lectrices” af magasinet Elle, mens D’après une histoire vraie vandt “le Prix Renaudot et Goncourt des lycéens” i 2015.

Delphine de Vigan, som både er forfatter, manuskriptforfatter og instruktør, har opnået stor international succes med romanen Rien ne s’oppose à la nuit. To af hendes bøger, No et moi og D’après une histoire vraie er blevet filmatiseret af hhv. Zabou Breitman i 2011 og Roman Polanski i 2017.

Flere af hendes bøger er blevet udgivet på dansk af forlaget People’sPress, og nu kommer hun til Louisiana Literature for at præsentere sin seneste roman, Les Loyautés (De loyale).

Les Loyautés følger fire karakterers skæbner: Théo, skilsmissebarn; Mathis, hans ven, som viser ham ukendte og farlige dele af livet; Hélène, lærerinde med en voldelig barndom, som bekymrer sig for Théo; og Cécile, Mathis’ mor, som ser familieidyllen krakelere. En udforskning af loyaliteter, som forener eller forbinder dem.