Programmet Blåtand er et program, som finansierer et ophold i Danmark for franske forskere, som ønsker at opbygge et samarbejde med danske kolleger.

De udvalgte forskere inviteres en uge til Danmark for at besøge danske forskningsinstitutioner, universiteter og om muligt virksomheder med forskningsaktiviteter inden for deres område. Programmet har således til formål at skabe grobund for nye forskningssamarbejder. 

I 2018 inviterer Det Franske Institut seks franske forskere til Danmark.

Vinderne i 2018 er:

Serge Antonczak er professor ved Côte d’Azur Universitetet. Siden 2012 har han ledet forskningsgruppen « Arômes Parfums Synthèse et Modélisation » på Kemisk Institut i Nice.  Forskningsholdet udvikler ekspertise inden for ekstraktion, analyse og syntese af duftstoffer, men stiler ligeledes mod at beskrive lugte- og smagssansens mekanismer ved hjælp af molekylære modelleringsværktøjer, samt forbindelserne mellem dufte og opførsel/følelser ved hjælp af målinger af psykofysiologiske konstanter. Gruppen er en del af forskningsgruppen GdR O3 « Odorant Odeur Olfaction » (duftstoffer, duft, lugtesans), hvis hensigt er at skabe et tværfagligt forskernetværk omkring disse temaer. Inden for forskning interesserer han sig ligeledes for ved hjælp af molekylær modellering at beskrive ensymorganisationer, som er involveret i forbindelse med de biokemiske kaskader, som fører til produktionen af naturlige stoffer. Blåtand-programmet vil gøre det muligt for ham at møde danske forskergrupper, som beskæftiger sig med temaer forbundet med aromaer og dufte.   

Thomas L.P. Couvreur er forsker og botaniker på det franske forskningsinstitut for udviklingsstudier (Institut de Recherche pour le Développement – IRD) i Montpellier. Hans forskning dækker beskrivelsen af den tropiske biodiversitet, samt forståelsen af denne biodiversitets evolution og modstandskraft.  Hans forskning omhandler i særlig grad de tropiske regnskove, som udgør nogle af klodens mest komplekse og mest mangeartede økosystemer.  Han foretager for eksempel taksonomiforskning (klassificering af arter) inden for molekylær fylogeni gennem DNA analyser og modellering af fordelingen af arter med forskellige tidsintervaller (fra tusinder til millioner af år). Han er specialist inden for to tropiske plantefamilier: palmetræer og familien af anonetræer eller flasketræer. Hans forskning har betydning for bevarelsen af den tropiske biodiversitet og stiller data til rådighed, som kan benyttes til at evaluerer klimaforandringernes indflydelse på den tropiske biodiversitet.

Mathieu Gautier har arbejdet i laboratoriet DEEP (Déchets Eaux Environnement Pollutions) på ingeniørskolen INSA de Lyon siden 2009. Han har skrevet en ph.d.-afhandling på Universitetet i Orleans om Jordens fysik og kemi. Hans forskningsaktiviteter omhandler hovedsageligt menneskeskabte aktiviteters påvirkning af miljøet.  Hans arbejder stiler mod at styrke forståelsen og beskrivelsen af koblede bio-fysiks-kemiske processor, som styrer tilblivelsen, behandlingen eller valoriseringen af komplekse, forurenede miljøer. Han studerer især forurenende stoffers reaktivitet og genopretningen af elementer af interesse inden for forskellige miljøer, f.eks. fra industrielle rester. Han studerer ligeledes bundfald og vandrensningsarbejde ved infiltration (f.eks. filtre beplantet med siv). Han har publiceret over 20 artikler i internationale peer-reviewede tidsskrifter og har deltaget i omkring 50 nationale og internationale konferencer.

Hassen Gherbi er agronomingeniør og doktor i plantefysiologi (Institut National Agronomique de Paris). Han arbejder som forsker på det franske forskningsinstitut for udviklingsstudier (Institut de Recherche pour le Développement – IRD) i Montpellier i laboratoriet for tropiske og middelhavssymbioser. Han har speciale inden for molekylærbiologi, plantegenetik og -genomik, samt i interaktionerne mellem planter og mikroorganismer. Hans forskningsarbejde omhandler studiet af molekylære og cellulære mekanismer, som er involveret ved skabelsen af en symbiose der fikserer nitrogen fra rødderne mellem tropiske planter (filaos) og såkaldte diazotrofe bakterier. Hans projekt forsøger nærmere sagt at forstå, hvordan molekylære bakteriesignaler opfattes og fortolkes af planten, hvilket fører til oprettelsen af et specialiseret organ på rodniveau, som kaldes node eller knude, og som huser bakterierne. De nitrogenfikserende symbioser har en væsentlig økologisk og økonomisk rolle og gør det muligt for planter, som er af interesse for landbrug og skovlandbrug, at dække deres behov for nitrogennæring.

Marie Jauffret-Roustide er sociolog og forsker ved det franske sundhedsforskningsinstitut, INSERM,  i Cermes3 laboratoriet. Hun har studeret statskundskab og skrevet en ph.d.-afhandling i sociologi og samfundsvidenskab og er habiliteret til at lede forskning inden for folkesundhed. Hun koordinerer forskningsprogram om narkotikapolitik og om risikoeksponering ved stofbrug i Frankrig med henblik på internationale sammenligninger (Europa, USA og Vietnam). Siden 2016 er hun med til at styre programmet D3S “Samfundsvidenskab, Narkotika og Samfund” på den franske uddannelsesinstitution École des Hautes Etudes en Sciences Sociales (EHESS). Hun er den ansvarlige forsker med henblik på evaluering af mindre risikable stofindtagelsesrum i Paris, og koordinerer forskellige forskningsprojekter om politik inden for risikoreduktion, om accept af nåludvekslingsprogrammer i fængsler, samt om sekulær videns plads i narkotikapolitikken.

Martine Morzel er uddannet som fødevareingeniør. Siden har hun skrevet en ph.d.-afhandling fra Universitetet i Cork (Irland) og haft en postdoc stilling på WUR-RIVO Instituttet i Holland, hvorefter hun blev ansat som forsker på INRA i 2002. Siden 2006 har hun arbejdet på Centre des Sciences du Goût et de l’Alimentation (Forskningscenter for smag og fødevarer) i Dijon – en forskningsenhed, som studerer de mekanismer, som understøtter sanseopfattelsen af fødevarer. Hendes forskning omhandler de bånd, som eksisterer mellem menneskets spytkomposition, sanseopfattelse og spisevaner. Hun har for eksempel vist at spyttet (i dets frie form i munden, men også det spyt, som sidder fast på slimhinderne) medvirker i perceptionen af forskellige sensoriske modaliteter, som eksempelvis bitterhed eller astringens. Hendes forskning omhandler personer i forskellige aldersklasser (voksne, børn, spædbørn) og med forskellige sundhedstilstande (raske personer, patienter med tør mund, med mundtlige lidelser eller med diabetes).