Alliance française i Frederikshavn havde inviteret attaché for fransk sprog Sylvie Maury  og kulturattaché Lone Garde fra Institut français du Danemark til at holde oplæg i forbindelse med foreningens festlige generalforsamling, som blev holdt på det smukke Voergaard Slot. Sylvie Maury fortalte om sit arbejde med at promovere fransk sprog i Danmark og Lone Garde sammenlignede fransk og dansk arbejdskultur. Arrangementet blev afrundet med en omvisning på slottet, hvor honorærkonsul Anker Laden-Andersen fortalte om slottets bemærkelsesværdige dansk-franske historie.