I anledning af Copenhagen Fashion Week afholdt Den Franske Ambassade forpremiere på modeudstillingen af vintagekjoler Think Pink! af Pauli Tvilling fredag d. 2. februar 2018.

Udstillingen er baseret på silhuetterne, som Hubert de Givenchy lavede til Audrey Hepburn til filmen Funny Face. Efter grundig søgen er det lykkedes Pauli Tvilling at samle de franske og skandinaviske vintagemodeller, der blev udstillet eksklusivt på Den Franske Ambassade. Think Pink! er en hyldest til Hubert de Givenchys indflydelse på kvindemode.

Udstillingen Think Pink! bliver offentliggjort ved et modeshow på VEGA den 8. april.