p5rn7vb Snigpremiere på Franske Film Mandage med ’Kokken’ den 20.august kl 17.00 - Institut français du Danemark - Grand Teatret, København, den 20. august 2012 | Institut français du Danemark

Snigpremiere på Franske Film Mandage med ’Kokken’ den 20.august kl 17.00

Snigpremiere på Franske Film Mandage med ’Kokken’ den 20.august kl 17.00

Den ’rigtige’ åbning – med ’Intouchables’! – af efterårssæsonen med Franske Film Mandage finder sted den 10. september. Allerede mandag den 20. august, klokken 17.00, er der imidlertid snigpremiere på efterårsprogrammet med en fransk, filmisk lækkerbisken, der vises uden for nummer.

Her gælder det den veloplagte kulinariske komedie ’Kokken’ med Jean Reno i hovedrollen (og i topform!) som den tre-stjernede Michelin-kok Alexandre Lagarde, der har problemer med sin restaurants ejerkreds, som vil smide superkokken på porten. Samtidig er Alexandre ved at løbe tør for nye geniale idéer til sit store menukort, og det varer ikke længe før anmelderkorpset lægger vejen forbi med kridtede notesblokke. Da det ser sortest ud for Alexandre, møder han Jacky, der bag sin nørdede facade nærer stor passion for køkkenets lyksaligheder – og tilmed besidder talent til at indfri sit potentiale. Og så er grunden gødet for et helt nyt samarbejde.

Billetter bestilles på Grand Teatrets hjemmeside www.grandteatret.dk eller over billettelefon 33151611. Bestilte billetter skal afhentes senest dagen før forestillingen.