Formål

Den Franske Ambassade i Danmark lancerer et nyt støtteprogram, som har til hensigt at udvikle og styrke samarbejdsaftaler mellem danske og franske videregående uddannelsesinstitutioner. Vi opfordrer de institutioner, som allerede har etableret bilaterale samarbejdsaftaler, til at undersøge mulighederne for at skabe fælles studieprogrammer på Master- og PhD-niveau (dobbeltdiplomer og fællesdiplomer). Vi anbefaler ligeledes varmt oprettelsen af såkaldte cotutelle (fælles vejledning), som er en enklere og mere fleksibel ordning end oprettelsen af deciderede fællesuddannelser.

Dobbeltdiplomaftaler

Dobbeltdiplomprogrammerne består i at integrere de to landes uddannelser i et fælles forløb, hvilket giver den studerende mulighed for at supplere sit studie i partnerlandet og opnå de korresponderende danske og franske diplomer. Disse programmer, som udvikles på Bachelor-, Master- og PhD-niveau, formaliseres gennem en bilateral aftale mellem de to videregående uddannelsesinstitutioner.

Udvælgelseskriterier

Blandt udvælgelseskriterierne vil der blive lagt særlig vægt på følgende punkter:

• Gensidig anerkendelse af studieperioderne og af diplomerne;

• Oprettelse af netværk mellem uddannelsesinstitutionerne for at garantere aktiviteternes levedygtighed;

• Hensynstagen til mulige sprogbarrierer og de metoder, som vil blive sat i værk for at afhjælpe denne forhindring.

Midler

Programmet støtter udvekslingen mellem de ansvarlige på de internationale kontorer og de institutionelle aktører inden for studenterudvekslings-programmerne. Den maksimale økonomiske støtte kan beløbe sig til 1500 euros.

Ansøgning kan dowloades her

Ansøgninger modtages løbende.

Kontaktpersoner

• Nathalie Avallone, Videnskabsattachée
Email : na@institutfrancais.dk
Tlf:(+45) 33 38 47 03
 
• Maj Dannemand, Assistent for videnskabsattachéen
Email : mkd@institutfrancais.dk
Tlf: (+45) 33 38 47 00

Adresse:
Den Franske Ambassade i Danmark
Afdelingen for kulturelt samarbejde
Studiestraede 5
1455 København K